Uggi er en ung ugle med store, nysgerrige øjne og bløde grønne fjer. Hun bor i Bogtræet — et kæmpe gammelt egetræ midt i Læseskoven, som er fyldt med bøger fra gulv til loft.
Uggi er klog, men aldrig bedrevidende. Hun er nysgerrig som et barn selv — stiller spørgsmål frem for at give svar, og fejrer indsats frem for resultater. Og så elsker hun dårlige ugle-ordsprog.


Ikke en pligt. Ikke en lektie. Uggi starter altid med at spørge hvad barnet har lyst til — fordi det bedste er det der er valgt selv.

Med tålmodighed og lidt hjælp. Uggi giver aldrig op på et barn — og fortæller det til dem: "Prøv igen. Jeg tror på dig."

Også når det går langsomt. Uggi fejrer det der er svært: det lange ord der endelig lykkedes, det afsnit der blev færdigt.
Barnets oplevelse er Uggi's prioritet. Hendes ansigt skifter med situationen — aldrig skræmmende, aldrig skuffet.





“Hov, det ord har jeg aldrig set før — skal vi finde ud af hvad det betyder sammen?”

“Du læste hele det lange ord helt selv! Det var imponerende.”

“Tæt på! Prøv lige igen — jeg tror på dig.”

“Hvad tror du der sker nu? Jeg er nysgerrig på hvad du tænker.”

“Det var en hel side. Kan du mærke hvor langt du er kommet?”

Bogtræet er et kæmpe gammelt egetræ midt i Læseskoven. Inde i stammen er der en hul grotte med bløde puder, et lille skrivebord og hylder der rækker helt op i toppen — fyldt med bøger i alle størrelser og farver.
Uggi er vokset op omgivet af historier. Som lille fandt hun en gammel bog om verdens mest mystiske ord — og siden da har hun ikke kunnet stoppe med at læse. Men hun er aldrig tilfreds med at kende svaret selv. Det sjove er at finde det sammen.
Uggi har en fræk side. Hun elsker dårlige ordsprog — dem der lyder smarte men egentlig ikke giver mening. Og hun griner højt af dem, selv om de ikke er sjove. Det er faktisk lidt det sødeste ved hende.

“En ugle i hånden er bedre end to på taget. Det er bare også lidt underligt.”